Museumssæber med eget design

 

Hvis du ønsker en serie af sæber med dit eget design, er dette også en mulighed. 

Benyt dit logo som det gennemgående design. Eller udvælg nogle sæber, som får et bestemt design i forbindelse med en kampagne eller event. 

For et museum er det en oplagt mulighed at have en sæbe som har navn efter en bestemt udstilling. 

Den umiddelbare virkning af en museumssæbe med eget design er lidt mere omsætning til museumsbutikken.  

Nok så vigtigt er det dog at en museumssæbe er med til at forlænge oplevelsen ud over selve besøget. Man tager noget af udstillingen med hjem og bevarer oplevelsen i tankerne i længere tid end man ellers ville have gjort. 

Sandsynligheden for at man taler med andre om oplevelsen bliver desuden større, hvilket i sidste ende betyder flere besøgende på museet. 

Hvad er muligt?

Sæber kan leveres med banderoler specielt fremstillet til museet. Vi hjælper gerne med udformningen og fremstillingen ud fra en jpg-fil med logo. Sæberne vil stadig bære Sæbeværkstedets prægede logo under banderolen, og klæbemærket, som holder banderolen fast bag på sæben, vil stadig indeholde de nødvendige oplysninger om sæben, som vi har pligt til at give. Der vil også være den sædvanlige stregkode.

Sæber er ikke det eneste, vi kan levere med individuelt design. Se eksempler nedenfor:

Hvad kræver det?

Prisen på sæber og balsam er som udgangspunkt den samme, som vores normale engrospris. Man binder sig dog for en lidt større mængde, end når man køber sæber og balsam med Sæbeværkstedets eget design. 

Hvis vi skal have grafisk assistance udefra for at kunne fremstille designet, kommer der naturligvis en ekstra regning på det. Det samme gælder, hvis vi skal have trykt etiketter på et trykkeri. 

Ønsker og krav er som altid forskellige, og vi tager gerne en snak om dine ønsker. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

preload spinner