Ler- og muddermasker

preload spinner

Hvilken type ler bør man vælge?

 

Vi forhandler tre slags ler. Grønt, rosa og kaolin (foruden Rasul, men det er en lidt anden historie)

Hvidt ler – kaolin

Hvidt ler skal du vælge, hvis du har meget tør, meget moden hud. Den er ikke så aktiv som de andre lertyper, men fungerer fint som maske, med kamillete, rosenvand eller evt. andre ingredienser.

Rosa ler

Anbefaler vi til lidt mere sart og følsom hud. Udover at optage urenheder og afgive mineraler giver den også huden en vis glød.

Grønt ler

Er god til langt de fleste hudtyper og til alle typer masker, mudderbade, kropspakninger, bad m.v.

 

Hvordan laver man sin egen ansigtsmaske?

Vi har her givet et par forslag til, hvordan man laver en ansigtsmaske.

Dybderensende lermaske

Tag cirka en spiseskefuld ler. Både grøn, rosa og hvid ler kan anvendes.

Røres op med vand eller kildevand til en konsistens lidt tyndere end tandpasta. Brug en ske til at tilsætte vandet. Ellers risikerer du, at du pludselig har hældt for meget vand i.

Påfør masken i ansigtet, og lad den sidde 10-20 minutter, hvorefter ansigtet vaskes med lunkent vand.

Afslut med en nærende creme eller en af Sæbeværkstedets ansigtsolier

Peeling maske

Tag cirka en spiseskefuld ler i en kop eller en skål. Både grøn, rosa og hvid ler kan anvendes.

I en anden skål tager du  25 g. mandler og blender meget fint.

Disse to ting hælder du sammen, og røres op med vand eller kildevand til en konsistens lidt tyndere end tandpasta. Også her skal du bruge en ske til at tilsætte vandet. Ellers risikerer du, at du pludselig har hældt for meget vand i.

Fordel masken i ansigtet og massér med fingerspidserne i cirkler, så ansigtshuden renses for døde hudceller, talgknopper mv.

Bliv gerne ved i op til 15 minutter, hvorefter ansigtet vaskes med lunkent vand.

Afslut med en nærende creme eller en af Sæbeværkstedets ansigtsolier 

Beroligende maske

Start med at lave en kande te af 10 g. Lindeblomst eller Kamille i en halv liter vand

Lad blandingen trække i 20 minutter.

Tag cirka en spiseskefuld ler i en kop eller en skål. Både grøn, rosa og hvid ler kan anvendes.

Rør leret op med så meget te som nødvendigt for at opnå en passende pasta og fordel den i et forholdsvis tæt lag i ansigt og øjenomgivelser. Dæk evt. øjnene med vatrondeller opblødt med kamille- eller Lindeblomstteen.

Lad masken virke i op til 20 minutter, hvorefter den fjernes med en nærende creme eller en af Sæbeværkstedets ansigtsolier.

Nærende, fugtgivende maske

Tag cirka en spiseskefuld ler. Både grøn, rosa og hvid ler kan anvendes.

Tilsæt en teskefuld olie, argan-, mandel-, abrikoskerne- eller hvedekim-olie.

Røres op med vand eller kildevand til en konsistens lidt tyndere end tandpasta. Brug en ske til at tilsætte vandet. Ellers risikerer du, at du pludselig har hældt for meget vand i. Sørg for at røre det hele sammen grundigt, så det har en ensartet konsistens.

Masken fordeles i et tæt lag i ansigtet

Lad masken virke i op til 20 minutter. Brug evt. en spray til at holde den fugtig

Vask masken af med lunkent vand, evt. tilsat et par dråber citronsaft

Afslut med en nærende creme eller med en af Sæbeværkstedets ansigtsolier

Masken kan eventuelt tilsættes lidt blendet agurk, eller lidt avocado.