Vore håndstrikkede hampprodukter har vi hentet fra Bangladesh. Vi handler med en organisation, der skaber job til kvinder, til en rimelig løn. Projektet er i efteråret 2016 blevet Fairtrade certificeret.
Hampprodukterne er alle af høj kvalitet, både hvad angår udførelse og materiale.
Hamp dyrkes i stor stil i Bangladesh, og det er velegnet til denne slags produkter. Materialet er stærkt og giver et godt skrub uden at ridse eller skade huden. Handskerne kan da også anvendes til såvel tørbørstning som skrub i badet.
Vores hamphandske kan godt trække sig lidt sammen når den bliver våd, og det er en god idé at trække den lidt ud, når den skal hænges til tørre.
Hamphandsken har dimensionerne: 14 x 21 cm.
Fra efteråret 2017 er handsken blevet lidt større end tidligere. Flere kunder følte at handsken var lidt for lille, især efter en vask. Dette har vi taget konsekvensen af, og fået dem strikket større.